At Sige Verden Ret Farvel

At sige verden ret farvel

i livets gry og livets kvæld

er lige tungt at nemme

det lærtes aldrig her på jord,

var, Jesus, ej du i dit ord

hos os, som du er hjemme.

Hvor tit hos dig end trøst jeg fandt,

når hjertet blødte, og gråden randt,

og verdens bølger bruste,

ved støvet hænger dog min sjæl,

og slangen bider i min hæl,

skønt du dens hoved knuste.

Kom i den sidste nattevagt

i en af mine kæres dragt,

og sæt dig ved min side,

og tal med mig, som ven med ven,

om, hvor vi snart skal ses igen

og glemme al vor sorg!

Før døden med sin istap-hånd

gør skel imellem støv og ånd,

bortvifter hjertets varme,

indslumre skal jeg da med lyst,

som barnet ved sin moders bryst,

i dine frelserarme.

Jesus, før mig hjem

til dine åbne arme

som tørrer hver tårer af hver kind

Herre, du har sagt

at frelsen er fuldbragt

mit sande hjem er hos dig

Jesus, før mig hjem

til dine åbne arme

som tørrer hver tårer af hver kind

Herre, du har sagt

at frelsen er fuldbragt

mit sande hjem er hos dig