Jeg cyklede på en vulkan
Da jeg gled i en gammel banan
Jeg faldt ned i et krater og tænkte: "Oh vé
Nu rammer jeg bunden og slår mig måske"
Men jeg landede blødt, det var ren magi
For vulkanen var slet ikke hård indeni
Jeg blev grebet af lava, så blød som dej
Og så blev vi venner vulkanen og jeg
Jeg var ude at gå en aftentur
Da jeg stødte på en vaskeægte prins i et bur
"Jeg er dømt til at sidde og glo fordi
Kun ægte kærlighed sætter mig fri"
Så befriede jeg prinsen, og kongen blev glad
Og gav os sit rige og to poser mad
Nu er vi gift og har børn og et bur der er brugt
Og to poser mad med en underlig lugt
Det var en bog
Det var bare en bog
Det var kærlighed og smerte
Tro mig, for jeg var der selv
Og selvom det bare
Er noget, jeg har læst i en bog
Bor det i mit hjertes hjerte
Gemt i Mindernes Hotel
Hvor de største øjeblikke bor
Jeg mødte en killing alene
Den var sulten og tørstig og ene
Så jeg gav den lidt mad og et sted at bo
Men efter et år, var den stor som en ko
En kæmpe killing med striber, der kun åd kød
Og var alt for stor og tung til at sidde på mit skød
Min mor sagde "hør hvad jeg siger
Du skulle prøve at søge på "Tiger"
Jeg tabte en kamp mod en troldmand
Og blev tryllet om til en gulvspand
Jeg har levet et år på en øde ø
Og bygget en snemand, der ikke vil tø
Jeg opfandt sund chokolade
Og gjorde det gratis, så alle blev glade
Jeg fik fat på en skat og blev styrtende rig
Så jeg købte min skole og slap lærerne fri
Men det var en bog
Det var bare en bog
Det var kærlighed og smerte
Tro mig, for jeg var der selv
Og selvom det bare
Er noget, jeg har læst i en bog
Bor det i mit hjertes hjerte
Gemt i Mindernes Hotel
Hvor de største øjeblikke bor
For det var en bog
Det var bare en bog
Det var kærlighed og smerte
Tro mig, for jeg var der selv
Og selvom det bare
Er noget, jeg har læst i en bog
Bor det i mit hjertes hjerte
Gemt i Mindernes Hotel
Hvor de største øjeblikke bor
Og aldrig siger farvel
Sikke et held