Så Mange Forskellige Hænder

Så mange forskellige hænder

ført af det samme håb

At dem vi elsked’ og kendte

hører det tavse råb

Så mange forskellige hænder

strækker mod samme lys

en ven et barn

tænder et minde-blus

Snart falder sneen derude

Og dækker den elskedes grav

Et lysende tæppe af iskold krystal

over dødens mørke hav

Som dråber af trøst på dit hjerte

vækker vi sorgen i dag

som en velkommen gæst

under grådens vingeslag

Iskolde nætter og vinden

der fletter sig

ind i den elskedes navn

nogle vil sige lad det gå – vend om

måske sku’ vi sige: kom

Kom og lad sorgen leve

her i din gråd og din sang

Ære hvad hjertet har båret og mistet

ære det hjemløse savn