Hvem har bestemt, hvad ting skal hedde?
Det kan være svært at vide
Er man helt ude at skide, hvis man bare skal slå en streg?
Der er noget, der forvirrer
Noget folk går rundt og siger
Jeg ville ønske nogen kunne forklare mig
Skal jeg GÅ på toilettet?
Jeg vil hellere sidde ned
Hvem kan gå, når kummen er så glat?
Og tænk hvis nu man gled
Det er svært at løfte brættet
Når man selv står ovenpå
Jeg synes folk skulle tage at tisse, før de taler om at gå
Skal jeg virkelig SLÅ mit græs?
Mor siger, man ikke må
Og i virkeligheden bryder jeg mig ikke om at slå
Hvad har græsset dog gjort mig?
Det står jo bare og hygger sig
Jeg vil meget hellere, bare lade det stå
Så jeg siger undskyld, hvis jeg slår en prut på min vej
For ligesom græsset
Har prutten
Aldrig slået mig (Jeg har ikke gjort en skid)
Det er bare
Noget man siger
For ingen kan jo dø af grin og kede sig ihjel
Det er sprogets
Drillerier
Og alle går omkring
Og siger det siger sig selv
Skal man blive ven med mælken
Så den ikke bliver sur?
Skal man ægte på museum, for at få en ordentlig lur?
Skal man bruge klud og børste
Til at pudse næsen med?
Så næsen ikke løber væk og gemmer sig et sted
Men jeg pudser jo min næse
Og kan kede mig ihjel
Jeg går på wc, klarer ærterne og slår græs alligevel
For selvom jeg er helt forvirret
Er det et gevaldigt held
Jeg forstår jo, hvad jeg skal, det siger sig selv
Men hvem kan FALDE i søvn? Det er umuligt at forstå
For når jeg falder, er søvn den sidste ting, jeg tænker på (Så er det sengetid arhh)
Det er bare
Noget man siger
For ingen kan jo dø af grin og kede sig ihjel
Det er sprogets
Fantasier
Og alle går omkring
Og siger det siger sig selv
Det er bare
Noget man siger
For ingen kan jo dø af grin og kede sig ihjel
Det er sprogets
Drillerier
Og alle siger at det siger sig selv
Ja alle siger at det siger sig selv