Man binder os på mund og hånd

Gribe efter blanke ting

Vil hvert et grådigt lille barn

Binde andre med en ring

Gør man som helbefaren

Tænk hvor har man stået tit

Og delt et vinduesparadis

Helle helle det er mit

Og livet går på samme vis

Man binder os på mund og hånd

Med vanens tusind fine bånd

Og det er besværligt

At flagre sig fri

Vi leger skjul hos en som ved

At skærme os mod ensomhed

Med søde kontrakter

Vi luller os i

Kunne vi forbyde de tre ord "Jeg lover dig"

Var vi vist i kærlighed på mere ærlig vej

De ord vi svor med hånd og mund

De gælder kun den korte stund

Til glæden er borte

Og alt er forbi

Møde hvad der venter os

Og ingen ved hvordan det går

Bære skæbnen uden trods

Hvad der så forestår

Glad ved hver en venlighed

Men uden tro at det bli'r ved

Søge fred idet vi ved

At vi har ingen krav på fred

Man binder os på mund og hånd

Men man ka' ikke binde ånd

Og ingen er fangne

Når tanken er fri

Vi har en indre fæstning her

Som styrkes i sit eget værd

Når bare vi kæmper

For det vi ka' li'

Den som holder sjælen rank kan aldrig blive træl

Ingen kan regere det som vi bestemmer selv

Det lover vi med hånd og mund

I mørket før en morgenstund

At drømmen om frihed

Bli'r aldrig forbi