Gribe efter blanke ting
Vil hvert et grådigt lille barn
Binde andre med en ring
Gør man som helbefaren
Tænk hvor har man stået tit
Og delt et vinduesparadis
Helle helle det er mit
Og livet går på samme vis
Man binder os på mund og hånd
Med vanens tusind fine bånd
Og det er besværligt
At flagre sig fri
Vi leger skjul hos en som ved
At skærme os mod ensomhed
Med søde kontrakter
Vi luller os i
Kunne vi forbyde de tre ord "Jeg lover dig"
Var vi vist i kærlighed på mere ærlig vej
De ord vi svor med hånd og mund
De gælder kun den korte stund
Til glæden er borte
Og alt er forbi
Møde hvad der venter os
Og ingen ved hvordan det går
Bære skæbnen uden trods
Hvad der så forestår
Glad ved hver en venlighed
Men uden tro at det bli'r ved
Søge fred idet vi ved
At vi har ingen krav på fred
Man binder os på mund og hånd
Men man ka' ikke binde ånd
Og ingen er fangne
Når tanken er fri
Vi har en indre fæstning her
Som styrkes i sit eget værd
Når bare vi kæmper
For det vi ka' li'
Den som holder sjælen rank kan aldrig blive træl
Ingen kan regere det som vi bestemmer selv
Det lover vi med hånd og mund
I mørket før en morgenstund
At drømmen om frihed
Bli'r aldrig forbi