Venner For Altid

Jeg husker jeg løb fra de store i gården

Jeg husker jeg snublede og faldt

Skikkelser skærmede for solen fra oven

Jeg troede mine dage var talte

Jeg husker du stillede op

Du sagde, "Pas nu jer selv - la' ham være"

Du sagde, "Nu har han fået nok

I' fire mod én - det' ikk' fair"

Det stod klart at vi sku' være

Venner for altid

Vi svor om broderskab og ære

Om venner for altid

Ååh, venner for altid, ååh

Fra drengene der leger til dumme drengestreger

Der blev vilder' som årene gik

Det gik som det plejer; med røg og med bajere

Men for dig kom en dag, det slog klik

Jeg sagde, "Hey, slap nu af

Pas nu på dig selv, tag det roligt"

Men du ville ikk' se tilbage

At vi holdt' sammen var egentlig utroligt

Men det stod klart at vi sku' være

Venner for altid

Vi svor om broderskab og ære

Om venner for altid

Ååh, venner for altid, ååh

Vi forstod nok aldrig helt hva' du løb fra

Kun at du havde brug for at bedøve dig

Fuld fart ud i natten den forkerte vej

Vi troede vi havde mistet dig

Du ville altid helt ud til kanten

Vi troede du tog springet, da du fandt den

Fuld fart ud i natten den forkerte vej

Tænk, vi troede vi havde mistet dig

Åhhh Åhhh

Vi mødes måske et par gange om året

For alting det går jo så stærkt

Historier fortælles, dem har vi tilfælles

Men vi har et liv hver især

Men efter en time eller to

Når vinen og minderne flyder

Så' vi tilbage i gården på skolen

Og ligemeget hvor tåbeligt det lyder

Så vil vi altid være

Venner for altid

Vi sværger broderskab og ære

Vi' venner for altid

Ååh, venner for altid, ååh