Текст пісні
Gribe efter blanke ting
vil hvert et lille grådigt barn.
Binde andre med en ring
gør man som helbefam.
Tænk hvor har man stået tit
og delt et vindus paradis:
Helle, helle, det er mit!
Og livet går på samme vis:
Man binder os på mund og hånd
med vanens tusen stramme bånd,
og det er besværligt
at flagre sig fri.
Vi leger skjul hos en som ved
at skærme os mod ensomhed,
med søde kontrakter, vi luller os i.
Kunne vi forbyde de tre ord: Jeg lover dig,
var vi vist i kærlighed på mere ærlig vej.
De ord vi svor med hånd og mund,
de gælder kun den korte stund,
til glæden er borte, og alting forbi.
Kærlighed og ægteskab,
hvad kommer de hinanden ved?
Kedsomhedens tomme gab,
til kæben går af led.
Elskov er den vilde blomst:
I gartnerhænder går den ud.
Skærmet får den sin bekomst
men blomstrer hedt i storm og slud.
Man binder os på mund og hånd
med vanens tusen fine bånd,
men ingen kan ejes.
Vi flagrer os fri.
I alle kærtegn er en flugt,
de røde sansers vilde flugt
fra pligternes tvungne, fortrampede sti.
Du må ikke eje mig. Jeg ejer ikke dig.
Alle mine kys er ikke ja og ikke nej.
De ord vi svor med hånd og mund,
de gælder kun den svimle stund,
det netop er kysset fra dig jeg ka li.
Sel' når skib på skib går ned
og land på land bliver slettet ud
handler man af ærlighed
og ber til hver sin gud.
Fredstraktat og venskabspagt
det er papir, der koster blod.
Svaghed væbner sig mod magt
i angstens desperate mod.
Det gælder kærlighed og krig
at alle løfter kun er svig,
og ingen kan stole på menn'skenes ord.
Hva' hjalp de håndslag som I gav
den der står ved mandens grav?