Så' det jul igen og så' det jul igen.
Og så' det jul IGEN
Adwr, Bwadr.
Juletræer, Julehjerter, Julefilm!
Jul i Købmandsgaarden, Jul i Karate-Klubben,
Jul i Københavner-Kroen!
Juleafslutninger, Julefrokoster, Julemad!
Flæskestegs-jul! Rødkåls- rødbede-jul!
Risengrøds- og ris à la mande-jul!
Siden juli forberedte jul!
Jubilæumsjul! Krybbespilsjul!
Syltejul med velsignet Bud
hvor det kimer i klokker fordi et barn er født i Bethlehem højt fra Træets grønne Top i voldsom Trængsel og Alarm. Glade jul!
Flade jul! Blæksprutte-jul! Svikmølle-jul!
Forædtheds-jul! Forretnings-jul!
Morten Korch-jul med snesevis af hjemvendte sønner fra Amerika og de er alle sammen Poul Reichardt
og lystige landpostbude dryssende
ud over al landsens filmlærreder
Julehæfte-jul! Julekalender-jul!
Daells Varehus katalog-jul!
Kontojul! Gavejul! Gabejul! Gabestoksjul! Overtræksjul!
Gummicheckjul!
White Christmas-jul!
Jingle Bells-jul!
Silent Night-jul!
Disney jul! Ho-Ho-Ho jul!
Mandel- og Marcipan-jul!
Granjul!
Hjertejul!
Kertejul!
Familie-jul!
Og Familieløses Jul! Og Juleløses Jul!
Og Jul i Pengeløse!
Og Fodbold-jul! Og Frimurer-Jul! Og Peters Jul!
Og Jul med pul i skjul af sul!
sneflimmer sølvdrys fehårs postkorts radiodrengekors-jul med
englelyd!
En til jul...
Og jeg er på satans side.