Текст пісні
Alle guds børn ræddes den
Døden med mange navne
Pestilens, farsot, digredøden raser
Aldrig en krig eller hungersnød har
Haft os i deres favne
Som soten knuger os nu, dommedagen varsler!
Jeg er ikke en holden mand, men har
Hvad jeg har nødig
Aldrig var jeg ærekær, og aldrig uærbødig
Jeg horede ej og drak kun lidt
Forsyndelser var få
Hvi gud så takker troskab med
Svig kan jeg ej forstå
Alle guds børn ræddes den
Døden med mange navne
Pestilens, farsot, digredøden raser
Aldrig en krig eller hungersnød har
Haft os i deres favne
Som soten knuger os nu, dommedagen varsler!
Det begyndte med en hosten
Brækning kom derpå
Mit bræk, det var rød af blod
Og kræfterne var få
Guds mærke på mit bryst, det blåligrøde sår
Så kom der sorte blegner på min ryg og lår
I søvnløse nætter kom kramperne i spjæt
Andre gange ville pilskarpe stik vække
Mig med et sæt smerterne blev til bylder i
Armhulen og skrævet
Stinkende edder flød da bylderne var revnet
Jeg brænder op mens en
Skælven lammer min krop
Lægedom kan ej hjælpe
Hverken salve eller kop
Alting har en ende
Og min tid er ved at udrinde
Til gud var jeg altid huld
Så hvi en ende som denne?
Begravet med min bror
Smidt ned i den kolde jord
Ingen klokkens kimen, ingen mindeord
Begravet med min søster, døden os alle høster
Aldrig mere vil jeg kende trøst
Ved en kvindes bryst
Der graves en grav til os
Guds hjemkaldte børn
Og når vores forbandede lig når dens rand
Bliver vi holdt ned af en tjørn
Holdt ned af en tjørn det sortner nu